Fritz Syberg: “Der spredes ajle”

Klik på forstørrelsesglasset for at se i hel skærm.

Navigation på hjemmesiden – du er her:

Fakta

Kunstner: Fritz Syberg (1862 – 1939) – Signeret.
Motiv: “Der spredes ajle”
Mål: 135 x 178  cm. / 144 x 187 cm.
Materiale: Olie på lærred.
Årstal: 1916-37 (!)
Stand:
Alderssvarende (se foto)
Om: Danmarks Nationalleksikon
Bemærk: Værket er omfattet af Hvidvaskloven. Med pris på 50.000 kr. eller mere er Prime Art & Print forpligtet til at indhente kopi af købers gyldige billede-id og adresselegitimation for at handlen kan afsluttes.

Pris:

78.000 kr.

Proveniens og om værket

Værket er gengivet i sort/hvid i bogen ”Fritz Syberg – Et billeværk med indledning af Hermand Madsen 1937” på side 43. Det er stort 144x187 (rammens mål).
Motivet ”Der spredes ajle” er med ”Sybergland” i baggrunden, altså set mod nord.
Maleriet var sidst med på Fritz Sybergs store retrospektive udstilling i Stockholm i 1938, hvor det er medtaget i kataloget som no. 30 ”Det gödslas”. I kataloget er det beskrevet som ”tilhørende Carl och Gustav Petersen, Aalborg”. Det er lidt sjovt, for på bagsiden er også skrevet ”Tilhører Fru  Giersing", som jo er Fritz Sybergs datter ”Besse” (Johanne, 1896-1944), og som netop en periode var på Aalborg Teater. Måske har Besse solgt billedet til brødrene Carl og Gustav Petersen, som drev kunsthandel i Aalborg, og som Fritz Syberg handlede med og nævner i flere breve.
Forinden Stockholm var værket også med på Fritz Sybergs store udstilling på "Den Frie" i februar 1937, og hvor til det sikkert er blevet færdiggjort. Det var der udstillet som katalognummer 48 betegnet "Ajlevognen". Værket blev formodentlig solgt i Stockholm i forbindelse med udstillingen i 1938. Det har så vidt vides ikke siden har været i Danmark – altså før nu.
Det er interessant, at billedet har været undervejs i Sybergs atelier helt fra 1916 til færdiggørelsen i 1937, altså i 21 år. I et brev fra Fritz Syberg til Johannes V Jensen og hustru Else fra 1934 skriver Syberg bl.a.: "...Jeg maler for Tiden paa nogle meget store Lærreder som har været i Gang siden 1916-18...Brevet er i Det Kongelige Bibliotek "uden viden om hvilke malerier der er tale om" - Dette med Ajlevognen kunne sagtens være et af de i brevet omtalte.
Det er kendt, at Syberg genoptog arbejdet med sine store oliebilleder over flere år, men denne horisont på 21 år må være den længste produktionsperiode for et værk af Syberg?
Link:
Der er mange skønne fotos på nettet af ajlevognen i brug. Se f.eks. dette på arkiv.dk.
Kort om Fritz Syberg på Danmarks Nationalleksikon

Til eftertanke:
At sprede ajle (gylle) med sne på marken går ikke i dag – men dengang var mængderne unægtelig også mere bæredygtig.
Vi har set, hvor galt det er gået, når alt for meget kvælstof på markerne siver ud og dræber livet i de ferske og salte vande.
Men for planterne leverer gyllen også den livgivende kvælstof. Dermed repræsenterer "Ajlevognen" både død og liv og leder tankerne hen på den store udstilling "Fritz Syberg. Livet vil!" som i perioden 16.1.24-26.01.25 er aktuel på Johanes Larsen Museet i Kerteminde.

Varenummer (SKU): FS-001 Kategori: Tags: ,

Interesse / forespørgsel ?

Mail eller ring gerne på tlf.: +45 23352335.
Husk venligst varenummeret  her over (SKU).
Se betingelser og almindelige spørgsmål/svar.